Klubben

Odder IGF Fodbold - Elite og bredde i skøn forening!

Vi ser fremad i 2010 !
I sin 110-årige historie har det vel aldrig gået Odder IGF Fodbold så godt, som det går nu. Vi er i dag en klub med over 750 aktive medlemmer og over 100 trænere og ledere, så vi i dag er Jylland´s 5. største fodboldklub og Østjylland´s næststørste klub – et resultat som vi er, og Odder Kommune bør være stolte af.

I sidste sæson lykkedes det klubbens flagskib at rykke op i DS-Herrer – en placering vi som minimum gerne vil fastholde. Derudover tror vi på, at både vores S3 Herrer og S2 Damer i den kommende sæson kommer til at snakke med omkring oprykning, så sportsligt er der grobund for en sund optimisme i klubbens seniorafdeling.

Ligeledes bliver troen på fremtiden bestyrket af det store og dygtige arbejde, som bliver præsteret i klubbens ungdomsafdeling. Det starter med vores U13 Drenge som fastholdt deres placering i mesterrækken, og fortsætter op i U15 og U17, hvor talentmassen spirer i fuldt flor. Og det slutter af med U19 og U21, hvor det er lykkedes at fastholde de unge mennesker i et omfang, så der er grøde til fremtiden.

Pigeungdom oplevede igen i den forgangne sæson en medlemsmæssig fremgang, og også her er resultatet af et mangeårigt og ihærdigt arbejde ved at bære frugt, som især kan ses på klubbens U18 og U15 pigehold.

Masser af liv på banerne
Endelig har børnefodbolden aldrig været så stor og præget af så mange som spillere, som den er nu, så der er masser af liv på banerne ved Spektrum Park – faktisk så meget liv, at pladsen er ved at blive lidt trang.
Der vil derfor indenfor den nærmeste fremtid afgjort blive brug for mere plads, så det er vigtigt, at vi får en fornuftig og god dialog med Odder Kommune og Spektrum Odder om, hvordan den nødvendige mere plads skabes.

Alle de mange medlemmer kræver naturligt også mange trænere og ledere, og deres daglige indsats skylder vi derfor meget anerkendelse, og kan næsten ikke belønnes nok. Det er dem som er fundamentet i vor klub, og som gør vores klub til det store aktiv det er, og som får hverdagen til at hænge sammen. Klubbens udvikling ligger efter min opfattelse i hænderne på alle vore frivillige trænere og ledere, og det er deres kæmpestore indsats, som er med til at bringe os fremad.

Positivt samarbejde
Erhvervslivet bakker også flot op om vores klub, og uden deres meget store opbakning år efter år, kunne vi slet ikke holde det høje aktivitetsniveau – så tak for den store opbakning.

I bestræbelserne på den fortsatte udvikling af Odder IGF Fodbold har vi indledt et samarbejde med AGF Fodboldtalentskole, FC Nordsjælland og Hou Maritime Efterskole – et samarbejde som vi allerede nu har høstet de første positive frugter af, og vel og mærke et samarbejde som vi fortsat vil udbygge og som vi forventer vil være med til at løfte klubben ind i fremtiden.

En ny sæson er lige rundt om hjørnet, og sæsonen 2010 tegner som alle tidligere sæsoner til at blive en spændende sæson på alle måder.
Der bliver i øjeblikket trænet hårdt på at blive kampklar, og rent sportsligt er det bestyrelsens håb, at de enkelte hold kan leve op til egne forventninger, og måske endda overraske positivt. Under alle omstændigheder kan det fastslås, at vurderet ud fra tilmeldte hold bliver der masser af aktivitet på banerne også i 2010.

I ønskes alle en god sæson – og Held og lykke.


Odder IGF Fodbold – Formand
Peter Lindberg Christensen


LigaBold nyt

Hovedsponsorer

Hessellund EL A/S - PUNKT 1 - www.hessellund-el.dk
Mest læste
Afstemning
Hvad bliver resultatet af Odder vs AGF i DBU Landspokal på onsdag på Spektrum Park
Odder Vinder sensationelt kampen

AGF vinder kampen med 1 mål

AGF vinder kampen med 2 eller 3 mål

AGF vinder kampen med 4 eller 5 mål

AGF vinder kampen med mere end 5 mål

Kampen ender uafgjort. Et af holdene vinder efter omkamp

Kampen ender uafgjort Et af holdene vinder efter straffespark