U9; Gentog succesen til PokalForumCup

Lørdag den 22. maj mødte Odders U9-årgang op til et lokalt stævne på BMIs anlæg i Egelund kaldet PokalForumCup. Et stævne som bestemt ikke er noget nyt for denne årgang fra 2001, da de også var med sidste år hvor det blev til en førsteplads med dertilhørende pokaler og guldmedaljer. I år skulle disse så forsvares, og de syv drenge var klar til opgaven denne solbeskinnede lørdag formiddag.

PokalForumCup er et stævne, som hvert år afholdes af naboklubben BMI i samarbejde med PokalForum. Forrige år var første gang årgang 2001 var deltagere, og dengang blev det til en samlet sejr for de unge drenge, som stadigvæk har pokalerne stående hjemme på værelserne. Lørdag d. 22. maj var dettes års dato for PokalForumCup, og årgang 2001 som nu er U9 var mødt op med den vanlige lyst til at spille fodbold, og med sidste års sejr fulgte der også masser af selvtillid med drengene.
Odder var placeret i en gruppe med fem, og spillede altså fire indledende gruppekampe inden eventuelle knald eller fald kampe kom i spil. Drengene spillede deres første kamp mod Hatting-Torsted og vandt denne 1-0 på mål af den angrebsivrige Mads Sejersen. Herefter spillede holdet to kampe lige efter hinanden hvor modstanderne var Solbjerg IF og BMI. Disse kampe blev også vundet - komfortabelt og uden scoringer i Odders net. Den sidste puljekamp skulle spilles mod et andet hold fra BMI, og da Odder også vandt denne var det bedste udgangspunkt til semifinalerne sikret, og drengene kunne allerede begynde at huske hvordan det føltes sidste år, og hvordan det i år ville blive at løfte pokalerne. I semifinalen mødte man de blå-gule spillere fra Skanderborg og på trods af den ellers sikre stil i løbet af turneringen, vaklede holdet i denne kamp. Det var måske fordi den overlegne stil blev brudt, at drengene blev lidt nervøse eller også tænkte de simpelthen bare for meget på finalen, og følte sig allerede inden rimeligt sikre på deltagelse i denne. Men faktum var, at finalepladserne var sikret med en 2-1 sejr.
Finalen skulle spilles mod Hatting-Torsted og med en ordentlig peptalk inden kampen var drengene klar til kampen, mens forældre og trænere måtte stå og se nervøse til fra sidelinjen. Finalekampen blev fløjtet i gang, og de første par minutter gik uden de store chancer, men med meget fight og løb fra den ene ende til den anden. Efter fire minutters spilletid fik Odder tildelt et frispark, som næsten var placeret på midten af 5-mandsbanen. Magnus Kirchheiner som igennem hele turneringen havde været sikkerheden selv i Odders forsvar og sikkert styret sit hold gik til bolden, og med sit hårde og præcise spark sendte han bolden i mål til stor forløsning blandt spillerne og samtidig også blandt deres trænere og forældre på sidelinjen. Herefter styrede Odder-holdet kampen og udover en tilfældig chance som Tobias Jensen flot og sikkert tog sig af i målet, blev Odder-føringen ikke truet. Sejren var sikker da Odder gjorde det til 2-0, og dommeren efter de ti minutter fløjtede den for Odder-holdet sjette og sidste kamp af.
Nu ventede pokaler og medaljer, og efter de andre hold havde fået deres medaljer var turen kommet til Odder som skulle overrækkes de syv store pokaler som stod glimtende og smukke i solskinsvejret. Drengene var selvfølgelig ekstremt stolte, og trænerne Bo Jensen, Anders Jensen, Steen Lassen og undertegnede var da også tilfredse med drengenes indsats. Alle syv spillere gjorde det rigtigt flot, og alle havde en stor del i sejren. De syv spillere: Søren Jensen, Mikkel Lassen, Tobias Jensen, Frederik Eriknauer, Magnus Kirchheiner, Andreas Dam og Mads Sejersen.
- Martin Eskerod


LigaBold nyt

Hovedsponsorer

Hessellund EL A/S - PUNKT 1 - www.hessellund-el.dk
Mest læste
Afstemning
Hvad bliver resultatet af Odder vs AGF i DBU Landspokal på onsdag på Spektrum Park
Odder Vinder sensationelt kampen

AGF vinder kampen med 1 mål

AGF vinder kampen med 2 eller 3 mål

AGF vinder kampen med 4 eller 5 mål

AGF vinder kampen med mere end 5 mål

Kampen ender uafgjort. Et af holdene vinder efter omkamp

Kampen ender uafgjort Et af holdene vinder efter straffespark